Brita Linius arbejder meget intenst med sine
værker. Hvert
billede gennemgår derfor en lang og tidskrævende proces, hvor lærredet
bearbejdes i en kompliceret collageteknik efterfulgt af bemaling med
akryl.
Teknikken har hun selv udviklet, og maleriet fremstår derfor som et helstøbt, selvstændigt
værk med en afbalanceret farveskala og en nærmest pertentlig grundighed
som et
bærende element i hvert billede.
Det er tydeligvis farvens intensitet,
lagt på i kraftige lag og forenet med linien og formen som bærende
element, der har kunstnerens interesse. Oftest er hovedmotivet trukket
helt frem i billedfladen, og omgivende og bagved liggende genstande
underordnes i forholdet til det egentlige. Denne måde at omforme et
naturalistisk, klassisk udgangspunkt til et selvstændigt,
dekorativt udtryk, har tydeligvis præget kunstnerens seneste år.
I Danmark er Brita Linius tilknyttet
Copenhagen
Art Gallery. Foruden at have udstillet i Danmark er kunstneren repræsenteret i private samlinger i
USA, Canada, Holland og Sverige. Endelig samarbejder hun med anerkendte,
amerikanske kunstforlag, der både trykker og udgiver hendes malerier
som "Fine Art Posters", kunstkalendere og lignende verden over.
Peter Hartig
Kunsthandler