Brita Linius' teknik medfører, at maleriet fremstår
som et helstøbt, selvstændigt
værk med en afbalanceret farveskala og en nærmest pertentlig grundighed
som det
bærende element.
Oftest er hovedmotivet trukket
helt frem i billedfladen, og omgivende og bagved liggende genstande
underordnes i forholdet til det egentlige. Denne måde at omforme et
naturalistisk, klassisk udgangspunkt til et selvstændigt,
dekorativt udtryk, har tydeligvis præget kunstnerens seneste år.
Foruden at udstille i Danmark, er Brita Linius repræsenteret i private samlinger i
USA, Canada, Holland og Sverige. Endelig samarbejder hun med anerkendte,
amerikanske kunstforlag, der både trykker og udgiver hendes malerier
som "fine art posters", kunstkalendere og lignende verden over.
Peter Hartig
Kunsthandler